Hej er du sød at præsentere dig selv?
Jeg hedder Clara og er 18 år gammel og gennemførte GR20 denne sommer 2017.
Har du nogensinde været på en vandretur før?
Jeg har noget erfaring med det at være på vandretur, og har – siden jeg var 15 – vandret blandt andet i Lapland på Kungsleden (Sverige) og gået en del af Colorado Trail i USA Colorado. Det er begge meget forskellige ruter, og GR20 skiller sig særdeles ud fra begge ruter. Hvor Kungsleden er med jævne stiger uden meget op og ned, og intet scrambling er GR20 det præcis modsatte. CT (colorado trail) har mere kuperet terræn en Kungsleden men igen, intet som GR20. Hvis man tror man har prøvet en hård dag med ujævnt terræn, skal man glæde sig til at få rykket grænsen for hvad ”ujævnt terræn” er, eftersom GR20 helt klart vinder prisen for den rute med mest ujævne terræn.
Angående vandreture i dit land, ville du kunne anbefale nogle vandreturer til vores følgere?
Hvis jeg skal være ærlig er der ikke så mange vandreture i mit land. Specielt ikke nogen der vil forberede en godt til GR20, da Danmark jo er så fladt. Man kunne evt. vandre ”Camønoen” langs møns klindt, der tager cirka 5 dage.
Angående GR20, hvornår gik du den? Gik du alene eller med andre? Hvilken vej gik du den fra og til? Hvor startede du? Hvor sluttede du?
Min mor, jeg og min rigtig gode ven gik turen fra midt juli til d. 10 august. Vi fulgtes alle ad hele vejen. Vi gik fra nord til syd og startede i Calenzana og sluttede i Conga, da vi på den måde startede med den hårdeste del af ruten og sluttede med den ”letteste” del. Det virkede helt klart bedst for os, da man var frisk de første dage, og jo mere træt ens krop blev jo lettere blev dagene. Dermed ikke sagt, at man kan forvente nogle lette dage, da alle dage er meget krævende og hårde – men det er jo også en af verdens hårdeste ruter.
Hvorfor valgte du netop at vandre GR20? Hvordan forberedte du dig?
Grunden til at vi netop valgte GR20 var blandt andet pga. at det skulle være en af verdens smukkeste ruter. På den anden side er det jo også en af verdens hårdeste ruter, og vi ville gerne teste os selv og se hvor langt vi kunne presse os selv, hvor vi kan konkludere at GR20 får alle de andre ruter vi har gået til at ligne ”a walk in the park”. Med det sagt, skal det dog også påpeges at dette ikke er en skræmmekampagne, men man skal bare ikke undervurdere ruten, da den er hård men der er også nogle ekstreme højdepunkter på ruten samt en god stemning og hyggelige teltpladser.
Hvilket udstyr havde du overordnet med?
Jeg havde en 65 liters rygsæk med, da vi skulle have telt, sovepose, madras og mad med. Hvis man vælger og spise på shelterne og forudbestiller plads i hytterne, tror jeg på at det kan meget lettere. Men min rygsæk er en Osprey Aura, med god støtte og forholdsvis let rygsæk, med god udluftning i ryggen, hvilket er rart eftersom der er rigtig varmt. Mht. tøj sørgede jeg for at have lidt med varieret tøj med. Det består af: en par korte shorts som jeg vandrede i hver dag. En top. En langærmet t-shirt. Et par tights til om aftenen som jeg prøvede at holde rene, eftersom der jo er bad i shelterne.
Et pandebånd. 3 par sokker (hvis du har det med at få vabler, så vil jeg klart anbefale ”tåsokker” fx fra Injinji. Regnbukser, vindjakke og regnslag som også kunne komme ud over rygsækken. En uldtrøje som jeg kunne sove i om natten – det var dog ikke nødvendigt da det var lidt for varmt. Sportsbh og undertøj. Jeg havde et par vandrestøvler med for at få støtten om anklerne, grundet det meget ujævne terræn. Desuden havde vi som sagt et lille tre-personers telt med, sovepose og liggeunderlag. Vi havde desuden morgenmad med bestående af pulvermælk og müsli, og frokost bestående af frysetørrende mad og nudler og aftensmad bestående af frysetørret med fra ”Real Turmat”. De snacks vi havde med var primært muslibare og tørret frugt.
Hvad er dine feedbacks?
Positive feedbacks :
- Ruten var godt markeret men man skal være opmærksom på hvor man går, og selv om man tror man er på ruten er det vigtigt at have set en markering hvert 10 minut.
- Ekstremt smuk rute
- De andre vandrere var rigtig søde og imødekommende
- Mange hikers fra forskellige lande
- Et stort plus på ruten var at der var bad på ruten i alle refuges – og der var endda nogle hvor der var varmt vand.
Negative feedbacks:
- Der var en del mennesker på ruten men det var ikke et stort problem
- Det næst-sidste refuge var meget uhumsk, men det var det eneste hvor man ikke synes det var så fedt (mange fluer, ikke rent osv.)
- Der var ikke vand i den sidste hytte, det skal dog siges at ved stort set alle hytter var godt med vand
Your favourite and the worst feedback ?
- Det dårligste feedback; uhumske refuge
- Det bedste feedback; god afmærkning
Hvilket stadie var det bedste og hvilket shelter synes du bedst om og hvorfor?
Stadie 6 og 7 var nogle af de helt flotte dage. Stadie 6 var dog betydeligt meget hårdere og krævende end 7, hvor man skulle meget op og ned og scramble og alt muligt tuhej. Stadie 7 var ”a walk in the park”.
Man skulle bare op over en lille høj (ca 1-2 timer) også var det stort set bare jævnt ned af bakke og forbi forbi ”Lac de Nino” med vilde heste. Dejlig afslappende dag trods dets lidt længere kilometer.
Hvis du kunne gøre det igen hvad ville du så ændre?
Vi tænkte på at det kunne være smart at gå den senere (slut august til start september) så det ikke var helt så varmt. Hvis man vælger at gå den i sommerperioden juli-start august ville jeg måske have lige noget rent og ikke så varmt skiftetøj, da det andet simpelthen bliver så svedigt. Så kan man skifte til rent og tørt tøj efter et dejligt koldt bad.
Hvilke råd kan du give videre til folk der har tanker om at vandre GR20?
Vær i god form. Ikke pak for meget, og husk at nyde det.
God tur!
Vh Clara Hughes.
Mange tak til Clara for dit interview!
Thanks to Clara as well for the video she did – Enjoy!